onsdag den 13. oktober 2010

Tigerspring og trilletur

Så er det tid igen... Bassimutten nærmer sig endnu et af de frygtelige tigerspring. Denne gang det der kulminerer over hovederne på os i hans 26.uge. Og vi kan mærke optrækket allerede selvom vi kun er gået ind i 25.uge nu - åhh ja - DET kan vi!!! Og som de grønne forældre vi er, tosser vi direkte ind i fælderne en efter en som om vi fik penge for det...

Det gik vel egentlig allerede galt da vi sidste weekend da vi besluttede os for at nu skulle det være slut med TV-dinners. Vi har altid spist foran fjerneren, og før du tager dig til hovedet og sukker dybt over denne uskik, så forestil dig lige:

1. hvor svært det er at sidde ret til bords med 20 kilo vom foran dig - ikke superlet at få suppen balanceret hen over dunken uden at spilde, så det meste af 3.trimester rendte jeg rundt med min morgenmad og frokost og lidt rester fra kanten af diverse håndvaske smukt smurt ud over min trøje midt på maven... Lige der hvor man kun kan se det i et spejl som sidder lavt nok. Så er det noget nemmere at læne sig tilbage i soffen med en tallerken på toppen af babyhulen!

 2. Forestil dig at du først spiser kl. 22 fordi din lille guldklump har skreget sig hæs siden 17 og du har travet op og ned ad 10 m2 med ham i armene og sammenbidt nynnet højskolesangbogen fra start til slut... Der skal TV til!!!Og dem der siger andet lyver!

Men altså - inden jeg igen kommer ud af en tangent: Nu er det slut med det! Nu skal vi til at være rigtig kernefamilieagtige og spise ved spisebordet med bordskånere og hele lortet! Sagde Pappa! Og Mamma var da næsten enig...

Problemet er jo så højstolen - eller rettere det den fører med sig. For når en lille spirrevip kommer op i nå-højde ved et bord fuld af ting man ikke må røre ved, og så oven i købet lige før et tigerspring, så beder man sgu selv om balladen! HELE Jontes lille krop viser med al tydelighed at han VIL HA'! Han strækker sig og rækker og kigger bedende og (jeg sværger - tiltider truende!) på os og udstøder lyde a la "hvis ikke I giver mig glasset/sovsekanden/forskærerkniven så løber jeg hjemmefra eller drukner lige på stedet i mine egne tårer!" Vi forsøger at aflede, lokke, trøste osv. - men det har for hver dag som er gået ringere og ringere effekt. Men når Mamma og Pappa skal have jordskoksuppe eller gammeldags oksesteg så er kartoffelmos med squash eller majsgrød fand'me en sølle trøst...

Det næste er så det med at trille, for det skal man altså kunne. Trille fra mave til ryg og omvendt. Og igen er nittemor kommet til kort, for min søn kan ikke. Han vil gerne, tror jeg, men han kan ikke. Han giiider ikke det der pjat med at ligge på maven og skubbe sig op i armene. De der møgtrælse idrætslærere fra 90'ernes folkeskole rev altid af sig at "mennesket er skabt til at ligge og gå - ikke til at sidde og stå. Det var løgn og i øvrigt røvirriterende dengang, og det er det stadig. Min søn er skabt til at sidde og stå. Resten har ikke interesse! Han kan stå op gennem en hel TV-avis uden at vakle, og han kan sidde så flot og rank og holde hovedet bedre end nogen anden unge på sin alder - men ikke nikke nej om han gider ligge på maven og øve sig og blive kravleklar! Glem det, Mamma! Og ikke al tiggen-lokken-truen i verden kan lave om på det... Hrrmpf!
Men så i går skete det alligevel. Jeg fik ham lagt på maven og hans arme var stive længe nok til at han akkurat trimlede om på siden og selvom jeg modstod fristelsen til lige at puste ham på maven så ramlede han helt om på ryggen af sig selv. Jeg vælger at tro at hans stivnede og chokerede ansigtsudtryk dækkede over en følelse af triumf! Jeg råbte på Niklas og 2 sekunder efter gentog vi tricket - til stor jubel! For når man har gjort det TO gange i træk så er det ikke længere en tilfældighed - det siger loven!

 Så hvis nogen spørger mig om min søn triller her midt i springet, så siger jeg ja!

mandag den 4. oktober 2010

Vand vand vand

Jonathan elsker vand! Vi går til babysvømning hver lørdag og han får et bad hver aften, enten med Mamma eller Pappa under bruseren, eller i sit lille grønne badekar som han nu er blevet alt for stor til. I starten kunne der være 4 Jonathan'er i det fine flexibad - nu kan han næsten sætte af med fødderne på karrets kant og bruge badestolen som rampe så han skyder bagover og ud af karret, så det er bare med at holde fast i ham.  Her kommer et lille potpourri af snapshots fra fødslen og frem, alle med temaet vand :)