søndag den 23. januar 2011

De første ord.

I går kom de så - de to allerførste ord!

Jonte har længe eksperimenteret med lyde som bwa og pfa men i går kom de første rigtige ord. Jeg er ikke sikker på at han helt ved hvad han siger, men han ved godt at det er "voksen-ord" og ikke bare lyde. Det kan man se på den måde han kigger op og får øjenkontakt med os på når han siger dem.

I morges mens han lå på puslebordet og fik en ren ble af farmand kiggede han op, smilede og sagde "Pappa!" - vi stivnede begge to, og kiggede på ham, på hinanden og tilbage på ham, som lå spændt afventende på bordet :)
 Han gentog "Pappa!" flere gange i løbet af dagen, til stor glæde for os og overraskelse for Ditte og Mikkel der havde været på den magiske "få-veer-i-IKEA"-tur. (Desværre lader det til at Ikea-maigen har svigtet dem, for Bimmeren ligger stadig i mors mave og feder den...)

Om aftenen sad Jonathan så i sin højstol i køkkenet, og jeg kravlede rundt på gulvet og underholdt mens han fik sn aftensmad. Da jeg for 5.gang dukker frem bag en skabslåge og råber "BØH!" kigger han på mig med et stort smil og siger højt og tydeligt "Mamma!" - der var ikke et øje tørt!

I morges har han flere gange sagt "Pappa" (ifølge faren selv, jeg må tro hans ord for jeg havde sovemorgen for første gang i 2 uger), men ikke et eneste "Mamma" kunne det blive til - æv! Så måske "Mamma" bare var en onetimer...

Men det er sgu flot, 8,5 måned - det er helt flot på gennemsnit, og måske endda lidt tidligere - vi er stolte :) Især Pappa er ikke til at skyde igennem, men som jeg har hørt det er det ret almindeligt at børns første ord er "far/Pappa".

Nu er lillen ude og sove i vognen, skubbet rundt af Moster og Mormor, og jeg vil se mit snit til at få ryddet op i kaoset herhjemme og måske læse lidt avis.

fredag den 21. januar 2011

Vi skal flytte...


Så skete det endelig, efter 4 måneders boligjagt!! På 1 time skete følgende:

11.30 ser jeg at der er kommet nyt opslag på boligportalen som matcher vores søgekriterier. Lejligheden har 4 værelser, ligger i Århus C og har tilmed en tagterasse. Jeg ringer straks på nummeret som er angivet og får telefonsvareren hos et boligudlejningsfirma.

Jeg lægger besked og ca. 11.32 bliver jeg ringet op og får nummeret på dem som bor der så vi kan bestille en visning. Kvinden som bor der er mægtig sød i telefonen. Hun fortæller at der kl. 12 er visning for en anden inetresseret, men vi er velkomne til at komme forbi.

11.36 : Vi panikker, propper Jonathan i flyverdragten og blæser op ad Strøget til den angivne adresse som er PÅ STRØGET - Ryesgadedelen!!!

11.54 : vi ankommer til adressen og man skal ud på den FANTASTISKE sydvendte tagterasse for at komme ind i lejligheden - allerede der ser vi os selv sidde og grille mens Jonte ræser rundt på en lille scooter i solen...

11.58 : Vi bliver vist rundt i den LÆKRE lejlighed med stort køkken/alrum/stue med glasparti ud mod terassen, 2 store værelser i den ene ande, 1 lille kontor (gæsteværelse til Niklas' familie) i den anden ende, et fint badeværesle, kælderrum, cykel/skraldekælder og vi er bare så solgte!!! De andre der skal se lejligheden kommer ikke, men ringer og siger at de er forsinkede og hjertet sidder mig i halsen, mens jeg afslappet sludrer om gardiner, ungdomsfester i bygningen og undgår at se på Niklas fordi det vil afsløre alt om hvor desperat jeg er for at komme UD så vi kan ringe til udlejeren.

12.26 Jeg ringer udenfor opgangen til udlejningsfirmaets sekretær, som bliver meget i tvivl, da de andre jo faktisk ringede som de første. Jeg siger "Nu fortæller jeg lige hvorfor jeg synes at VI skal have lejligheden" og fortæller i hæsblæsende tempo om hvor søde vi er, at vi er rolige, glade, ikkerygere uden dyr (!) at vi trænger til et børneværelse fordi vi snorker, skærer tænder, prutter og bøvser (Jonte), men HELE vores netværk OG institutionspladsen er i midtbyen, at vi ELSKER lejligheden, og og og...!

12.31 Jeg holder pause, og der er stille - længe... Så slår damen en latter op og siger "ja - jeg kan jo godt høre at det da er JER der skal have lejligheden!" og jeg jubler lydløst og slår huller i luften og Niklas sætter farten op med vognen af lutter glæde 

12.33 : Jeg staver vores fulde navne og oplyser vores adresse så hun kan sende lejekontrakten, mens Niklas har sat farten så meget op at jeg ekstatisk må småløbe ved siden af

12.34 : Vi kaster os om halsen på hinanden og hopper op og ned midt på Strøget mens Jonathan vifter med armene og råber WADADABWABWAAAAA!!!! af fryd


Vi TRÆNGER til flere værelser, hvor vi kan stuve svigerne af vejen når de er her en uge af gangen, at vi kan sove / hygge os i fred, at Niklas kan rykke sit kontor UD af vores soveværelse, og vi kan se film i sengen uden at vække den lille, at vi kan pakke legetøjet væk af og til, at vi kan lave mad og servere den for folk uden først at skulle rydde vasketøjsbunker væk fra spisebordet, og at barnevognen kan stå ude med ungen i til middagsluren, at vi kan grille i solen på sommeraftenerne når DK, Mikkel, Kirstine og Bimmeren  kommer forbi og drikke vores morgenkaffe i fred og ro udenfor.
Den ligger en spytklat fra Netto, Bruuns Galleri, vores yndlingsbiograf og ja - den ligger PÅ STRØGET!!!
JUHUUUUU!!!! Glæder mig til 1.marts!!!

lørdag den 8. januar 2011

Der kravles!!!

... eller krybes, skulle jeg nok snarere sige :) D.4.januar kl. 19.46  trillede en gul bold henover gulvet i Klostergade 1. Kl. 19.47 var en lille dreng nået hen til der hvor bolden lå stille ved at møve sig på mave og albuer tværs over stuegulvet. Kl. 19.48 blev succes'en gentaget og denne gang optaget på video af det jublende forældrepar der slet ikke kunne få armene ned over dette pludselige og uventede fremskridt.

Desværre vil bloggen ikke tillade mig at lægge videoklippet ind, så I må bare tage mit ord for at Jonathan 8 måneder og 1 dag gammel kravlede, med en lidt primitiv, upoleret stil - jovidst - sine første meter.

mandag den 3. januar 2011

Musik muzak rytmik bummelum!

I dag var vi til rytmik igen for første gang i en måned. Pga. sygdom af mange forskellige slags har vi siden slutningen af november ikke kunnet nærme os mennesker der ikke var mere eller mindre forpligtede på at elske os selvom vi viderebragte influenza og andet godt... Men i dag kom vi afsted, og det var bare herligt. Vi hyggede og trommede og sang og dansede og det var bare en fest! En sød bedstefar tilbød at tage billeder med mit medbragte kamera og det kom der nogle rigtig fine snapshots ud af: