tirsdag den 29. marts 2011

Dræn og andre huller i hovedet

Dræn er åbenbart noget der følger med i pakken af ubehagelige oplevelser man som forælder bare må bide tænderne sammen og overleve. Ihvertfald hvis man spørger mine forældre. Både min søster og jeg er ørebørn, og mine forældre kan fortælle i timevis om hvordan vi skreg natten lang, og dagen med. Om ture til læger og ørelæger og dræn og dræn og atter dræn. Dræn der blev sat i, dræn der faldt ud, dræn som skulle skiftes - og ikke mindst om den himmelske fred der fulgte når en lille skrigeballon blev punkteret, og betændelsen var ude.

Og i dag var det så vores tur, Niklas og jeg, til at møde op med en, på 12.time fastende, Bassimut hos ørelægen på Store Torv. Jeg havde efterhånden hørt så mange historier om hvor hurtigt det skulle være overstået, om hvor skræmmende det var når ungen bukkede under for narkosen - men igen - det er hurtigt overstået - hurtigt overstået - den gik ligesom igen. Det sagde vi også til hinanden med øjnene flere gange, der i venteværelset, mens Jonte tømte en blikdåse med et vendespil ud over gulvet, og begejstret viste kortene et for et til den anden far, som sad med sin 2-3 år gamle dreng og ventede ligesom os. Den anden dreng sad ligeså stille på en stol og legede med et stykke legetøj indtil det blev deres tur som den første. Så var stilheden åbenbart forbi, og vi kunne høre ham skrige hjerteskærende, helt ud i venteværelset indtil der blev helt stille igen... "Hurtigt overstået" sagde Niklas til mig med øjnene, mens jeg nikkede.

Så var det vores tur, og vi stod ved siden af vores lille dreng som lå på en briks, mens en sort gummimaske blev fastholdt over hans mund, indtil han pludselig trak vejret meget hurtigere og hårdere end han plejer, og hans lille krop var helt slap. Vi holdt en hånd hver, og om hinanden med den frie arm. Jeg kløede mig lidt i øjet lige da de fjernede masken... Niklas rømmede sig og gav mig et klem som sagde "hurtigt overstået" - men jeg kunne mærke at han ikke længere selv troede på den...
Derefter blev vi vist ud, og fik besked på at vente i værelset ved siden af, hvor den lille dreng før os var ved at sove rusen ud med sin far ved sin side.

Og så er det at jeg gerne lige vil sige noget! For det kan godt være at der på uret kun gik et par minutter før han sov ind med masken på. Og at der maksimalt gik 5 minutter før en sygeplejerske bar Jonathans livløse lille krop ind og lagde ham på en lille briks i venteværelset. Men i min mor-hjerne var der bare ikke plads til en realistisk tidsforståelse - jeg følte at det havde varet i timevis - TIMEVIS.  Og det var ikke fordi jeg var bange. Jeg var overbevist om at Jonathan var i gode hænder, at han kom indtil os lige om lidt og at alt var fint. Men tiden - gud, hvor gik den bare langsomt!!! Niklas fortalte mig flere gange på hjemvejen at han virkelig havde syntes at det var slemt. Men han bevarede sit "cool" hele vejen igennem.

Da vores lillebitte søn endelig blev lagt på den lave briks gik der ikke engang et minut før han begyndte at hulke i søvne. Ørelægen forklarede os at der havde været rigtig meget væske på begge ører, og at Jonte nok har haft nedsat hørelse i nogen tid. Til gengæld var der ingen betændelse. Jonathan hulkede højere og højere, og var selvfølgelig stadig meget påvirket af narkosen. Det var ikke rart at se eller lytte til. Overhovedet ikke rart. Han vred sig så meget at Niklas tilsidst bad mig tage ham op og vugge ham, og det gjorde jeg, men intet hjalp, og han græd stadig med sammenknebne øjne da jeg lagde ham over i Niklas' arme og opdagede blodpletterne på mine arme, der hvor hans ører havde hvilet. Vi fik straks efter lov at gå, efter at narkoselægen (tror jeg) havde chekket ham og clearet os.

Så gik turen hjemad, og Jonte sad på Pappas arm hele vejen hjem og græd ikke længere, men var meget stille. Hjemme slugte han en dobbelt portion grød, lidt yoghurt og faldt i søvn i mine arme i mors of fars seng. Vi sov i ske en times tid, så var ungen frisk som en havørn igen (men ikke moren!).  Og så begyndte festen ellers - snakkefesten!!! Der har ikke været stille siden han vågnede. Det må være pga. at han nu endelig kan høre sig selv ordentligt..? Allerede nu kan vi høre at der er sket noget med hans måde at snakke på. Han snakker meget mere og meget (MEGET) højere nu i eftermiddag end han plejer. Han nærmest råber, og bruger flere nye lyde vi ikke har hørt før - det er faktisk ret sjovt at høre ham baby-vrøvle-råbe løs (selvom en lille pause da også skulle være velkommen)! Måske kommer de ord, som han kunne sige før han blev syg, tilbage igen? Så vidt jeg husker var vi oppe på 7-8 ord som han brugte lidt hulter til bulter... Men han har "glemt" dem alle sammen igen siden han begyndte at skrante for alvor midt i januar...

Nu vil jeg tage en lille morfar, og så skal der steges krondyr-steaks som man lige fandt på bud i Rema.

Buenos dias

lørdag den 26. marts 2011

Eksorbitant lykkelig!

Ifølge google betyder ordet eksorbitant noget som er stort, overdrevent, eller "greatly exceeding bounds of reason or moderation". 


Jeg kan jo så f.eks. sige at jeg, som jeg sidder her i solen, med en cigaret, en frisklavet latte, dagens mogenpost på diverse yndlingsblogs, Bassimutten der sover sødt i sin vogn, og en forlovet og forelsket mandderinde som insisterer på at vi skal ud og kigge på en forlovelsesring i dag, er det som må kaldes eksorbitant lykkelig! 



Det er sent

...men jeg bliver nødt til at skrive dette ned, så jeg kan huske det i morgen:
Inspireret af Natholdet og Søs Egelind, vil jeg i morgen lære mig at bruge ordet "exorbitant" på en korrekt og overbevisende måde.

torsdag den 24. marts 2011

Svensk knæfald, og forår!


Så skete der pludselig noget herhjemme som virkelig er værd at forstyrre jer for OG værd at ændre på bloggens udseende for. Andet end den uendelige strøm af børnesygdomme jeg har belemret jer med igennem den sidste lange tid.

Sagen er nemlig den at... Jeg skal giftes.
Jeg har hele tiden sagt til Svenskefanden at han ikke behøvede tænke på det der med ægteskab før Jonte var ovre spædbarnsalderen og den første tid, for det var en så fantastisk tid i sig selv, så den skulle vi bare nyde uden "forstyrrelser".

Men så kom det lidt af sig selv, da vi pludselig skulle begynde at tage stilling til en dato for fejring af guldklumpens 1 års fødselsdag... Foråret har fundet Århus, og Svenskefanden har fået tydelig forårskuller og går rundt og siger ting som "ejj, hvor er jeg bare GLAD i dag!" og "Jeg eeelsker bare at bo her - det her er bare MIT kvarter".

I søndags sad vi så i sengen og så tv ved sengetid, da jeg pludselig bare kunne mærke det. Som om et eller andet ligeså stille var faldet på plads indeni, efter at sneen smeltede.
Jeg vendte mig spontant mod ham og sagde "Du? Jeg tror det er nu... - hvad siger du til at blive gift?" - han kiggede lidt forundret på mig og sagde så med et stort smil "jo, det har du vidst ret i" og så kyssede vi hinanden. Bum - det var så det... Eller det var det så ikke...


For i går mens vi sad og glædede os til at skulle have kæresteaften mens Mormor passede Bassimutten gik snakken jo så på bryllup, og pludselig rejser han sig op og siger "jaja, det er meget godt - men vi skal lige gøre det her ordentligt! Der er lige noget vi skal have ordnet først!" og så faldt han på knæ foran min stol! Jeg blev lidt forskrækket, for han er jo en gammel mand, og slige knæfald er ikke godt for de aldrende knæ - men jeg fandt det store smil frem (det lå lige inde bagved) og minsanten om jeg ikke også begyndte at hyle... Han fik forklaret mig at jeg var den person i verden (på nær Jonathan) som han elsker højest i hle verden og at han gerne ville tilbringe resten af sit liv (!) med mig. og så poppede han spørgsmålet så jeg kunne fremhikste mit ja.

Så nu er jeg så en forlovet kvinde!

Vi har besluttet at vi, når tiden engang kommer, vil have et lille, uformelt bryllup på rådhuset, jeg skal IKKE bære hvidt, men har på et tidspunkt købt en SMUK kjole på nettet som bliver syet efter mine mål (til en rystende billig pris af en kinesisk dame) og sendt med posten fra Kina, når den engang er færdig - den vil jeg have på.
Vi holder heller ikke fest bagefter, men vennerne er velkomne til et glas champagne på terrassen, og så fester vi lidt herhjemme.

Ditte, Kate og Line, mine allerbedste veninder skal være brudepiger når slaget engang skal slås, og jeg glæder mig til at skulle rundt og tvinge dem til at prøve hæslige pallietmareridt i østjyllands brudebutikker! Ditte har endda arrangeret en tur i den brudebiks hun selv har arbejdet i, hvor vi vil få ganske særlig behandling mens jeg prøver flødeskumslignende kreationer til stor morskab for damerne. Hun var i øvrigt den første jeg ringede til, og har allerede opfyldt sin "maid of honour"-rolle til UG med kryds og slange!!!

Vi har fortalt vores familier nyheden og de blev enormt glade - lige indtil de hørte at de ikke var inviterede, så faldt entusiasmeniveauet en hel del hos begge mødre - men mon ikke de får sig en opvågning på et tidspunkt?
Anyways, hip hurra - jeg er nu en forlovet kvinde med den dejligste svensker og solen skinner!!!

Lidt billeder fra forlovelsesmiddagen (maden var så pivlækker at den var halvspist før jeg huskede at atge billeder):



Rimmet laks med limedressing og halløj:



Krondyr med rodfrugter og forskelligt tam-tam - og viiiiin:



Gatau Marcel med bærcoulis:


Hyggelige cafe Rival:




mandag den 21. marts 2011

Kylling og hønemor.

Jeg har bestået min teoriprøve - kun 3 fejl og alle 3 omhandlede overhaling. Jeg valgte den sikre løsning og holdt tilbage i alle 3 spørsgmål, men tydeligvis skal man være noget modigere (læs: hensynsløs) ude i den virkelige verden, for de rigtige svar indebar altid at man gennemførte overhalingen på trods af at det gik op ad bakke, at knallerten er sidevindsfølsom osv.
Så jeg er tilsyneladende en kylling - på papiret ihvertfald. Det kan godt være at jeg svarede forkert i følge politiet, men jeg ville nu til hver en tid køre så forsigtigt alligevel! Sikkerhed über alles!!!

Og hvad vinder man så når man har bestået sin teoriprøve efter 4 timers afbrudt søvn, med en feberhed dreng ved sin side? Jo, man vinder en tur til lægen hvor man kan få ungen diagnosticeret med mellemørebetændelse på begge ører, en virusinfektion og selvfølgelig astmatisk bronkitis. Tillykke! Videre til ørelægen, som sidst kun lod os vente 3 uger før vi fik en tid, og derefter sendte os hjem og vente yderligere 6 uger for at se om det gik i sig selv igen - behøver jeg at sige at det var de værste 6 uger i mands minde?

Bedstevenner Rune og Astrids dejlige søn Marius Ønskebarn har også vrøvl med lyttelapperne, men de havde så åbenbart mere held i sprøjten med ørelægekarmaen, for de fik en tid med det samme, så nu har vi ringet til Bo Karlsmose - og minsanten om ikke vi fik en tid på onsdag!!! Heurika!!!! Jeg flytter mig ikke ud af konsultationen før de giver os en tid til at få dræn i ham!!!

Her er dejlige Marius med hans dejlige mor:



Indtil da pumper jeg så min søn fuld af panodiler og antibiotika, og masser af kærlighed (så meget som man nu kan mønstre på det massive søvnunderskud kombineret med specialestress jeg ligger under for) - og så har vi kaldt forstærkning ind på dagsbasis i form af Mormor og Onkel Anders - vi takker af hjertet!!!

Kylling og hønemor.

Jeg har bestået min teoriprøve - kun 3 fejl og alle 3 omhandlede overhaling. Jeg valgte den sikre løsning og holdt tilbage i alle 3 spørsgmål, men tydeligvis skal man være noget modigere (læs: hensynsløs) ude i den virkelige verden, for de rigtige svar indebar altid at man gennemførte overhalingen på trods af at det gik op ad bakke, at knallerten er sidevindsfølsom osv.
Så jeg er tilsyneladende en kylling - på papiret ihvertfald. Det kan godt være at jeg svarede forkert i følge politiet, men jeg ville nu til hver en tid køre så forsigtigt alligevel! Sikkerhed über alles!!!

Og hvad vinder man så når man har bestået sin teoriprøve efter 4 timers afbrudt søvn, med en feberhed dreng ved sin side? Jo, man vinder en tur til lægen hvor man kan få ungen diagnosticeret med mellemørebetændelse på begge ører, en virusinfektion og selvfølgelig astmatisk bronkitis. Tillykke! Videre til ørelægen, som sidst kun lod os vente 3 uger før vi fik en tid, og derefter sendte os hjem og vente yderligere 6 uger for at se om det gik i sig selv igen - behøver jeg at sige at det var de værste 6 uger i mands minde?

Bedstevenner Rune og Astrids dejlige søn Marius Ønskebarn har også vrøvl med lyttelapperne, men de havde så åbenbart mere held i sprøjten med ørelægekarmaen, for de fik en tid med det samme, så nu har vi ringet til Bo Karlsmose - og minsanten om ikke vi fik en tid på onsdag!!! Heurika!!!! Jeg flytter mig ikke ud af konsultationen før de giver os en tid til at få dræn i ham!!!

Indtil da pumper jeg så min søn fuld af panodiler og antibiotika, og masser af kærlighed (så meget som man nu kan mønstre på det massive søvnunderskud kombineret med specialestress jeg ligger under for) - og så har vi kaldt forstærkning ind på dagsbasis i form af Mormor og Onkel Anders - vi takker af hjertet!!!

søndag den 20. marts 2011

Perfekt weekend!

Efter flere dage med feber (igen), uendelige liter snot (stadigvæk) og søvnløse nætter (som altid) føles det i dag som om lykken er vendt til min fordel :)
Niklas vendte hjem fra nord fredag aften - bearing gifts - og min dejlige moar sponsorerede af lutter shoppeskyldfølelse fra sin tur til Ålborg det meste af en ny garderobe til mig i går, så jeg nu ligner en rigtig dejlig forårspige - HURRA!!!




Niklas har været i et helt vidunderligt forelsket humør og har nusset om mig og er totalt i kridthuset disse dage! Vi nåede at gå en solskinstur med barnevognen, svenskeren og jeg, og spiste på Kongen, mens den lille artigt sov gennem HELE måltidet!!!

 Dertil kom, at vi faktisk fik Jonte i seng til tiden om aftenen (efter kun en halv times pyller og skrigeri), og fik afprøvet vores nye Römertopf stegeso - en lææækker oksesteg stod på bordet kl 20 og derefter var der Zuluawards efterfulgt af sengetid.




Og oveni det, så fik jeg faktisk sovet lidt i nat, på trods af den lilles imponerende 39 grader i feber, og vågnede til en udhvilet mand, en glad unge og nybagte pandekager - yay!
Nu sover han så i vognen for 2.gang i dag (utroligt!) og jeg nyder forårssolen med en kop kaffe og en surftur rundt på mine yndlingsblogs.



Jeg har lige 50 minutter mere før dejlige Ditte, Mikkel og Bimmeren kigger forbi med hjemmebagte boller og muffins - jamen kan det blive bedre?

fredag den 18. marts 2011

LORTEDAGE!!!

Årh for fanden - bedst som man tror at man har nogenlunde styr på det her alenemor-for-en-uge-halløj så kommer der sådan en (bogstaveligt talt) lortedag som i går - og den har så bare besluttet sig for at smøre sig ind over idag også.

I går skulle jeg endelig nå at få lavet noget på specialet som grundet feber, hosteanfald, deraf resulterende søvnmangel og generel børnekaos ikke er blevet rørt ved i denne uge... Ungen var afleveret, jeg havde hentet de bøger på bib som jeg skulle bruge, havde fundet en dejlig læsecafe, sat mig og bestilt et par ostemadder og en stor latte - computeren var åbnet - og så ringer telefonen. Min søn havde fået diarré og skidt sig selv helt om i nakken og derfor kunne han ikke blive i vuggeren. Kaffen blev hældt på papkrus, computer og bøger pakket sammen og ostemadderne blev stoppet ned i halsen med så voldsom kraft at jeg gylpede mens jeg småløb ud af cafeen - hele dagens projekt var aflyst. De havde så valgt at skifte hans tøj og lægge ham i barnevognen til en lur, og da jeg blæser ind ad døren med sved på panden har han da sovet sødt de sidste 20 minutter... HRMPF!!!

Jeg trillede slukøret hjem med den snorksovende prutbanan i vognen. Han vågnede da vi kom hjem, og se hvor fint de havde klædt ham på dernede i vuggeren:


Undertøjet yderst, og så liige en strikvest ovenpå - altsammen i flotte, men knapt så matchende farver - jeg grinede lidt...

I dag så morgenen så sådan ud:

Kl. 6.35: Jeg havde mekanisk fodret ungen med grød og mos i 10 minutter før jeg opdagede at alt hvad der kom ind, kom ud igen straks jeg kiggede væk og at der derfor lå ca 2 dl udspyttet grød inde UNDER hagesmækken som jeg havde bundet for løst...
Kl. 7-8.00 sidder jeg småhysterisk på telefonen med flere af ungersvendende fra 8660 som netop har leveret en klasseperformance på Go'morgen Danmark

SE DET HER!!!!

http://go.tv2.dk/video.php/id-38266611.html?fbs


alt imens Jonathan, uden opsyn - flot nittemor - har nået at kompensere for den grød han ikke spiste ved at tømme kattens mad og vandskåle ud på gulvet og jeg gætter på at han har nået at gumle et par kattepiller i sig før jeg fangede ham... For filan, unge (for det er nemlig HAM der er den trælse her)!!!
Kl. 8.20 står vi på den forkerte bus mod Vuggeren, og ca. 5 minutter efter vi er stået på går det op for mig at Jontes taske med madpakken i står hjemme foran terrassedøren, fordi jeg stillede den der inden jeg slæbte barnevognen ned...
Kl. 10.30 står jeg foran køreskolen, klar parat til teori og opdager at de om fredagen ikke åbner før kl 12.
Kl. 10.45 chekker jeg for første gang min mail og opdager at jeg på grund af de andre ting har svedt et møde ud med min specialevejleder kl 9... FUCK!!! FUUUCK FUCK FUCK hvor det bare fucking ikke spiller for mig i dag!!!!

Jeg er bare et rodehoved i dag, og jeg burde egentlig bare give op og gå i seng, hvis ikke det var fordi jeg stadig skal op og hente en underskrift fra min kørelærer, skrive de 15 siders speciale jeg overhovedet ikke har nået at skrive i denne uge, læse en bog eller to til specialet, muge ud i køkkenet, vaske daggamle klatter af makeup ud af øjenkrogene, rede mit hår og barbere ben til Niklas kommer hjem i aften OG koge mere mos til Bassimutten skal hentes om... 2 timer og 50 minutter...

HM!!!

Her er lidt overspringshandlinger i form af hyggelig video- og billedspam af den lille, som I kan kigge på mens jeg går ind under dynen og gemmer mig:












Ja, Jonte er endnu ikke blevet glad for sin maske, men når man har astmatisk bronkitis, så SKAL man altså trække vejret 10 gange i sin maske 2 gange dagligt. Så det hjælper lidt når man enten kan få lov at låne mors telefon, eller når Mormor klovner imens.


Onsdag smuttede vi i svømmehallen med Kate og Sylvester - det var bare SÅ sjovt, selvom det ikke ser sådan ud på billedet...


Og sådan så vi ud da vi genså interviewet med Onkel Rune og Onkel Jeppe på computeren: 


Glæder mig lidt til mit liv begynder at handle om andet end lort, baby, babylort og vuggestuetider... :)

torsdag den 17. marts 2011

Mine venner er sejere end dine venner!!!

Ja, det er de nemlig så!!! Jeg er simpelthen hammerstolt af "mine drenge", det har været så spændende at følge med på sidelinjen, i hvordan de på 2 dage er gået verden rundt, bliver kontaktet af amerikanske og australske medier, er i Aftenshowet, Tv2 Østjylland og Go'morgen Danmark 2 dage i træk!

Og hvorfor? Fordi de har lavet en sød, skidesjov og hjertevarmende video om kærlighed på internettet og lagt den på youtube. Fordi min ven Rune bare er møghamrendes talentfuld, og dygtig og ... SEJ!!!! Og fordi han har venner som Jeppe og de andre, der lægger hjertet i det de foretager sig!!!

Se bare her hvad mine dejlige venner kan:

http://ekstrabladet.dk/kup/elektronik/teknologi/article1520541.ece?refimg=644880

http://www.neatorama.com/2011/03/15/chatroulette-love-song/

http://www.cbsnews.com/8301-504784_162-20043375-10391705.html'

http://www.bt.dk/kendte/her-er-historien-bag-dansk-frieri-video-paa-youtube

http://ekstrabladet.dk/kup/elektronik/teknologi/article1520265.ece

http://stiften.dk/aarhus/aarhusiansk-kaerlighedserklaering-hitter-paa-youtube

Go'morgen Danmark: http://go.tv2.dk/video.php/id-38236826.html

46.45 minut inde i Aftenshowet på DR: http://www.dr.dk/DR1/Aftenshowet/Klip%20fra%20Aftenshowet/20101217143204#/701246:45



Og selvfølgelig originalen:

http://www.youtube.com/watch?v=fU1x8Ll62QE


Her er et par billeder af alle de skønne drenge sammen med min absolutte yndlingsdreng  - undtagen Dan som jeg åbenbart ikke har nogle billeder af på computeren (sorry) og Mads og Andreas som jeg heller ikke lige ville hugge billeder af:









fredag den 4. marts 2011

Mor er pylret.

Her kommer så et rigtig tude-indlæg i dag. For i dag har jeg bare en af de dage hvor jeg har fået nok. Jeg har stort set rendt rundt og snøftet fra jg stod op, og jeg er bare på alle måder udslidt idag.
Jonte havde igen en rigtig dårlig nat (den 5. i træk) hvor han pylrede og småtudede fra han kom i seng kl 19 og il jeg måtte aflevere ham til Niklas kl 5 fordi jeg bare ikke kunne mere. Selvom han er supertapper om dagen og hygger og leger, så er han også samtidig bare enormt utilpas og der skal ingenting til før han bliver ked af det. Det kunne man nok overkomme hvis ikke det var fordi at både Niklas og jeg har fået hans virus og har ondt i halsen, snotter og hoster, katten miaver og der står stadig flyttekasser over det hele.

Og jeg har ellers taget det i stiv arm, og folk har været fantastiske til at komme og hjælpe både med pasning og de praktiske ting, men nu er det bare blevet for meget og jeg føler mig total mørbanket og modløs. Jeg er udslidt og trist, og drømmer om en uges ferie fra det hele.

Jeg skulle have været i gang med specialet og tiden er KNAP, men det kan ikke lade sig gøre, fordi vi ikke kan sende den lille i vuggestue og selvom Niklas har taget ferie denne uge, så har vi stadig ikke hænder nok til at få styr på tingene så jeg kunne stikke afsted og komme i gang. Dt er så stressende, for jeg SKAL være færdig om 3 måneder, og det er nok ikke sidste gang vuggestuepesten rammer os.

Jeg er ellers sjældendt slået ud på denne måde, men i dag har jeg ikke lyst til andet end at gemme mig langt væk under dynen og lade nogle andre tage over mens jeg slikker mine sår og kommer til kræfter igen.

I dag er der fastelavnsfest ii vuggeren, og Jonte skulle have været klædt ud som elefant, men det blev ikke til noget. Han er pt. hos Mormor g kommer hjem om 2 timer, men jeg har så ondt i hele kroppen a bare tanken om at skulle fise rundt og være praktisk får mig til at snøfte igen.

ÆV!!! PISOGLORTOGFUKINGRØV!!!!