torsdag den 24. marts 2011

Svensk knæfald, og forår!


Så skete der pludselig noget herhjemme som virkelig er værd at forstyrre jer for OG værd at ændre på bloggens udseende for. Andet end den uendelige strøm af børnesygdomme jeg har belemret jer med igennem den sidste lange tid.

Sagen er nemlig den at... Jeg skal giftes.
Jeg har hele tiden sagt til Svenskefanden at han ikke behøvede tænke på det der med ægteskab før Jonte var ovre spædbarnsalderen og den første tid, for det var en så fantastisk tid i sig selv, så den skulle vi bare nyde uden "forstyrrelser".

Men så kom det lidt af sig selv, da vi pludselig skulle begynde at tage stilling til en dato for fejring af guldklumpens 1 års fødselsdag... Foråret har fundet Århus, og Svenskefanden har fået tydelig forårskuller og går rundt og siger ting som "ejj, hvor er jeg bare GLAD i dag!" og "Jeg eeelsker bare at bo her - det her er bare MIT kvarter".

I søndags sad vi så i sengen og så tv ved sengetid, da jeg pludselig bare kunne mærke det. Som om et eller andet ligeså stille var faldet på plads indeni, efter at sneen smeltede.
Jeg vendte mig spontant mod ham og sagde "Du? Jeg tror det er nu... - hvad siger du til at blive gift?" - han kiggede lidt forundret på mig og sagde så med et stort smil "jo, det har du vidst ret i" og så kyssede vi hinanden. Bum - det var så det... Eller det var det så ikke...


For i går mens vi sad og glædede os til at skulle have kæresteaften mens Mormor passede Bassimutten gik snakken jo så på bryllup, og pludselig rejser han sig op og siger "jaja, det er meget godt - men vi skal lige gøre det her ordentligt! Der er lige noget vi skal have ordnet først!" og så faldt han på knæ foran min stol! Jeg blev lidt forskrækket, for han er jo en gammel mand, og slige knæfald er ikke godt for de aldrende knæ - men jeg fandt det store smil frem (det lå lige inde bagved) og minsanten om jeg ikke også begyndte at hyle... Han fik forklaret mig at jeg var den person i verden (på nær Jonathan) som han elsker højest i hle verden og at han gerne ville tilbringe resten af sit liv (!) med mig. og så poppede han spørgsmålet så jeg kunne fremhikste mit ja.

Så nu er jeg så en forlovet kvinde!

Vi har besluttet at vi, når tiden engang kommer, vil have et lille, uformelt bryllup på rådhuset, jeg skal IKKE bære hvidt, men har på et tidspunkt købt en SMUK kjole på nettet som bliver syet efter mine mål (til en rystende billig pris af en kinesisk dame) og sendt med posten fra Kina, når den engang er færdig - den vil jeg have på.
Vi holder heller ikke fest bagefter, men vennerne er velkomne til et glas champagne på terrassen, og så fester vi lidt herhjemme.

Ditte, Kate og Line, mine allerbedste veninder skal være brudepiger når slaget engang skal slås, og jeg glæder mig til at skulle rundt og tvinge dem til at prøve hæslige pallietmareridt i østjyllands brudebutikker! Ditte har endda arrangeret en tur i den brudebiks hun selv har arbejdet i, hvor vi vil få ganske særlig behandling mens jeg prøver flødeskumslignende kreationer til stor morskab for damerne. Hun var i øvrigt den første jeg ringede til, og har allerede opfyldt sin "maid of honour"-rolle til UG med kryds og slange!!!

Vi har fortalt vores familier nyheden og de blev enormt glade - lige indtil de hørte at de ikke var inviterede, så faldt entusiasmeniveauet en hel del hos begge mødre - men mon ikke de får sig en opvågning på et tidspunkt?
Anyways, hip hurra - jeg er nu en forlovet kvinde med den dejligste svensker og solen skinner!!!

Lidt billeder fra forlovelsesmiddagen (maden var så pivlækker at den var halvspist før jeg huskede at atge billeder):



Rimmet laks med limedressing og halløj:



Krondyr med rodfrugter og forskelligt tam-tam - og viiiiin:



Gatau Marcel med bærcoulis:


Hyggelige cafe Rival:




Ingen kommentarer:

Send en kommentar