lørdag den 31. juli 2010

Födelsedag for Svenskefanden

Min elskede fyldte år i går, og som en lækker chilensk merlot bliver han kun bedre med årene!
Og han holder sig godt, gør han - jeg er lige dele imponeret og misundelig for jeg nægter at tro at en synder som mig kommer til at holde sig så frisk i kødet som ham når jeg selv har de 40 indenfor overskuelig rækkevidde.
Han fyldte 38. Et lidt intetsigende tal... Ikke midt i trediverne, men ej heller på nippet til 40. Og vi fejrede ham ganske voksent, synes jeg faktisk. Brunch om formiddagen på Smagløs og rødvinshygge om aftenen med en håndfuld af de bedste mennesker vi kender! Der blev givet gaver, knus og fortalt historier fra de varme lande, og da gæsterne gik hjem kvalte vi resten af roséen og svælgede i minder fra da vi først mødtes.

Den anden dag tog jeg mig selv i at beskrive nogle mænd jeg så i tv som "gamle - nok midt i fyrrerne"... Bagefter kom jeg til at tænke på om man i dag overhovedet kan betegne en mand i den alder som "gammel"? Den sidste ubøjelige rest af teenager i mig har allerede rullet med øjnene af spørgsmålet fordi 40 er sgu da totalt tussegammelt!!! Den del af mig som snart kun har 3 år til det store 3-0 læner sig til gengæld tilbage i sofaen og smiler - neeej, fyrre er overhovedet ikke gammelt - man er så ung som man selv holder sig og desuden, hvad betyder alder overhovedet? Jeg er selv "kun" i kategorien "midt i tyverne" og dermed stadig ifølge omverdenen  både ung, stram, uerfaren og med alle veje åbne. Men på den anden side har jeg både barn, gæld og (næsten) en lang uddannelse i rygsækken - og det vidner vel om en smule erfaring, en del løs hud hist og pist og en karriere som efterhånden er nogenlunde udstukket...?
Uanset hvad så er der få der kan prale af at holde sig så godt som Svenskefanden! Selvom han har masser af erfaring, karriere, barn, og pensionsopsparing så blomstrer han stadig i fuld flor, til glæde for mig, Jonte og alle der er omkring os. Så Hip-hurra for min store kærlighed - han længe leve!!!

torsdag den 29. juli 2010

Svensk sommerlejr

I sidste uge var vi langt om længe på vej til landet mod nord for at fremvise det lille vidunder. Niklas havde brugt hele formiddagen på at forsøge at skaffe siddeplads til os alle 3 i den lille leasede Punto, som var pakket til bristepunktet med barnevogn, tæpper, dyner, nok babytøj til at forsyne et indisk børnehjem, skråstol, flasker, MME, tøjdyr og gaver til Farmor, Farfar og Faster.

Vi hyggede os helt vildt hele ugen, ikke mindst takket være søde svigermor der stod på pinde for os og trakterede og servicerede så vi aldrig manglede noget.
Dertil kom at Jonte forkælede os i den grad ved at lægge sin søvnrytme helt om, så vi pludselig fik sovet meget mere end vi plejer - og oveni den gave stod svigermor og Faster Sara op før Fanden fik sko på og tog over så den trætte mor og far kunne smutte under dynerne og sove længe hver morgen - fantastisk!!!
Her følger så lidt billedspam af vores skønne ferie.

onsdag den 28. juli 2010

Blogger - hvem mig?!


Hvor langt er der fra tanke til handling? Sommetider synes afstanden at være uoverskuelig, sommetider bare en bagatel i forhold til den energi der ligger bag et initiativ. 
Jeg har nu gennem længere tid funderet på at sætte mine tanker og oplevelser på skrift, men det er ikke før i dag at jeg langt om længe har taget mig sammen og har oprettet det der vil være min første personlige blog - jeg har nu officielt tilsluttet mig selveksponeringskulturens mest egocentrerede befolkningsgruppe: Bloggerne. 
Jeg har ofte spekuleret på hvad der dog fik almindelig dødelige Hr. og Fru Jensen'er til at tro at verden blev et bedre (eller mere interessant) sted fordi de nu gennem det store vide net har mulighed for at pøse deres opskrifter på gullash og pochoer ud i offentligheden. Hvad der fik helt normale folk til at smide gigabyte efter gigabyte af feriebilleder af sig selv, blegfede (på nær den sønderskoldede næse) og med stråhat på, i neonfarvede badeantræk med ligeså neonfarvede coctails i hånden, ud i cyberspace tilsyneladende helt uden skyggen af selvkritik, accompagneret af laaaange beskrivelser af hotellet og "det søde hollandske par vi lærte at kende i beachbaren". Hvorfor??? 
Jeg har stadig ikke forstået det, og indtil for ca. et år siden var jeg sikker på at jeg aaaaldrig ville blive en af dem... Men det var indtil der en fredag eftermiddag - nærmere bestemt d. 21. august 2009 - pludselig dukkede 2 meget ønskede røde streger op på ruderne i et hvidt plasticetui i Klostergade 1. 
Pludselig var der noget at fortælle om. Og selvom det tog mig næsten et helt år at komme i gang, er der nu blot endnu mere at fortælle, for jeg bliver aldrig træt af at fortælle om det der kom ud af de to røde streger dengang i august sidste år...