søndag den 20. marts 2011

Perfekt weekend!

Efter flere dage med feber (igen), uendelige liter snot (stadigvæk) og søvnløse nætter (som altid) føles det i dag som om lykken er vendt til min fordel :)
Niklas vendte hjem fra nord fredag aften - bearing gifts - og min dejlige moar sponsorerede af lutter shoppeskyldfølelse fra sin tur til Ålborg det meste af en ny garderobe til mig i går, så jeg nu ligner en rigtig dejlig forårspige - HURRA!!!




Niklas har været i et helt vidunderligt forelsket humør og har nusset om mig og er totalt i kridthuset disse dage! Vi nåede at gå en solskinstur med barnevognen, svenskeren og jeg, og spiste på Kongen, mens den lille artigt sov gennem HELE måltidet!!!

 Dertil kom, at vi faktisk fik Jonte i seng til tiden om aftenen (efter kun en halv times pyller og skrigeri), og fik afprøvet vores nye Römertopf stegeso - en lææækker oksesteg stod på bordet kl 20 og derefter var der Zuluawards efterfulgt af sengetid.




Og oveni det, så fik jeg faktisk sovet lidt i nat, på trods af den lilles imponerende 39 grader i feber, og vågnede til en udhvilet mand, en glad unge og nybagte pandekager - yay!
Nu sover han så i vognen for 2.gang i dag (utroligt!) og jeg nyder forårssolen med en kop kaffe og en surftur rundt på mine yndlingsblogs.



Jeg har lige 50 minutter mere før dejlige Ditte, Mikkel og Bimmeren kigger forbi med hjemmebagte boller og muffins - jamen kan det blive bedre?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar