fredag den 21. januar 2011

Vi skal flytte...


Så skete det endelig, efter 4 måneders boligjagt!! På 1 time skete følgende:

11.30 ser jeg at der er kommet nyt opslag på boligportalen som matcher vores søgekriterier. Lejligheden har 4 værelser, ligger i Århus C og har tilmed en tagterasse. Jeg ringer straks på nummeret som er angivet og får telefonsvareren hos et boligudlejningsfirma.

Jeg lægger besked og ca. 11.32 bliver jeg ringet op og får nummeret på dem som bor der så vi kan bestille en visning. Kvinden som bor der er mægtig sød i telefonen. Hun fortæller at der kl. 12 er visning for en anden inetresseret, men vi er velkomne til at komme forbi.

11.36 : Vi panikker, propper Jonathan i flyverdragten og blæser op ad Strøget til den angivne adresse som er PÅ STRØGET - Ryesgadedelen!!!

11.54 : vi ankommer til adressen og man skal ud på den FANTASTISKE sydvendte tagterasse for at komme ind i lejligheden - allerede der ser vi os selv sidde og grille mens Jonte ræser rundt på en lille scooter i solen...

11.58 : Vi bliver vist rundt i den LÆKRE lejlighed med stort køkken/alrum/stue med glasparti ud mod terassen, 2 store værelser i den ene ande, 1 lille kontor (gæsteværelse til Niklas' familie) i den anden ende, et fint badeværesle, kælderrum, cykel/skraldekælder og vi er bare så solgte!!! De andre der skal se lejligheden kommer ikke, men ringer og siger at de er forsinkede og hjertet sidder mig i halsen, mens jeg afslappet sludrer om gardiner, ungdomsfester i bygningen og undgår at se på Niklas fordi det vil afsløre alt om hvor desperat jeg er for at komme UD så vi kan ringe til udlejeren.

12.26 Jeg ringer udenfor opgangen til udlejningsfirmaets sekretær, som bliver meget i tvivl, da de andre jo faktisk ringede som de første. Jeg siger "Nu fortæller jeg lige hvorfor jeg synes at VI skal have lejligheden" og fortæller i hæsblæsende tempo om hvor søde vi er, at vi er rolige, glade, ikkerygere uden dyr (!) at vi trænger til et børneværelse fordi vi snorker, skærer tænder, prutter og bøvser (Jonte), men HELE vores netværk OG institutionspladsen er i midtbyen, at vi ELSKER lejligheden, og og og...!

12.31 Jeg holder pause, og der er stille - længe... Så slår damen en latter op og siger "ja - jeg kan jo godt høre at det da er JER der skal have lejligheden!" og jeg jubler lydløst og slår huller i luften og Niklas sætter farten op med vognen af lutter glæde 

12.33 : Jeg staver vores fulde navne og oplyser vores adresse så hun kan sende lejekontrakten, mens Niklas har sat farten så meget op at jeg ekstatisk må småløbe ved siden af

12.34 : Vi kaster os om halsen på hinanden og hopper op og ned midt på Strøget mens Jonathan vifter med armene og råber WADADABWABWAAAAA!!!! af fryd


Vi TRÆNGER til flere værelser, hvor vi kan stuve svigerne af vejen når de er her en uge af gangen, at vi kan sove / hygge os i fred, at Niklas kan rykke sit kontor UD af vores soveværelse, og vi kan se film i sengen uden at vække den lille, at vi kan pakke legetøjet væk af og til, at vi kan lave mad og servere den for folk uden først at skulle rydde vasketøjsbunker væk fra spisebordet, og at barnevognen kan stå ude med ungen i til middagsluren, at vi kan grille i solen på sommeraftenerne når DK, Mikkel, Kirstine og Bimmeren  kommer forbi og drikke vores morgenkaffe i fred og ro udenfor.
Den ligger en spytklat fra Netto, Bruuns Galleri, vores yndlingsbiograf og ja - den ligger PÅ STRØGET!!!
JUHUUUUU!!!! Glæder mig til 1.marts!!!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar