De første ord.

I går kom de så - de to allerførste ord!

Jonte har længe eksperimenteret med lyde som bwa og pfa men i går kom de første rigtige ord. Jeg er ikke sikker på at han helt ved hvad han siger, men han ved godt at det er "voksen-ord" og ikke bare lyde. Det kan man se på den måde han kigger op og får øjenkontakt med os på når han siger dem.

I morges mens han lå på puslebordet og fik en ren ble af farmand kiggede han op, smilede og sagde "Pappa!" - vi stivnede begge to, og kiggede på ham, på hinanden og tilbage på ham, som lå spændt afventende på bordet :)
 Han gentog "Pappa!" flere gange i løbet af dagen, til stor glæde for os og overraskelse for Ditte og Mikkel der havde været på den magiske "få-veer-i-IKEA"-tur. (Desværre lader det til at Ikea-maigen har svigtet dem, for Bimmeren ligger stadig i mors mave og feder den...)

Om aftenen sad Jonathan så i sin højstol i køkkenet, og jeg kravlede rundt på gulvet og underholdt mens han fik sn aftensmad. Da jeg for 5.gang dukker frem bag en skabslåge og råber "BØH!" kigger han på mig med et stort smil og siger højt og tydeligt "Mamma!" - der var ikke et øje tørt!

I morges har han flere gange sagt "Pappa" (ifølge faren selv, jeg må tro hans ord for jeg havde sovemorgen for første gang i 2 uger), men ikke et eneste "Mamma" kunne det blive til - æv! Så måske "Mamma" bare var en onetimer...

Men det er sgu flot, 8,5 måned - det er helt flot på gennemsnit, og måske endda lidt tidligere - vi er stolte :) Især Pappa er ikke til at skyde igennem, men som jeg har hørt det er det ret almindeligt at børns første ord er "far/Pappa".

Nu er lillen ude og sove i vognen, skubbet rundt af Moster og Mormor, og jeg vil se mit snit til at få ryddet op i kaoset herhjemme og måske læse lidt avis.