tirsdag den 22. februar 2011

Så kører det!

Jeg HADER min køreskole!!!

Jeg var ude at køre sidste gang i starten af december - glatbane. Jeg har taget ALLE obligatoriske køretimer OG teoritimer, førstehjælpskursus osv. og manglede bare at aflevere de obligatoriske papirer som de så skulle sende ind til borgerservice til godkendelse så jeg kunne komme til teoriprøve og ultimo køreprøve. Men hvad sker der?

1. Jeg kommer ned med papirerne - hovsa, min lægeerklæring er for gammel, hvilket der ikke står skrevet NOGEN steder at den bliver efter 3 måneder (superfedt at være den dygtige elev der er ude i god tid...NOT). Så jeg måtte købe en ny for 350kr - det tog så lige en uge før jeg kunne få en tid.

2. Jeg tropper op igen for at aflevere papirerne, denne gang er det så en vikar som står der, og han modtager alle papirerne samt min bog fra førstehjælpskurset som jeg lige lægger op for at kigge efter i min taske. Han chekker af at han har fået alt det rigtige, fortæller mig at ham som skal godkende og sende papirerne afsted kommer tilbage om en uge fra ferie og sender mig afsted igen med besked om at DE kontakter MIG når der er nyt fra Borgerservice. Det vil ca. tage 3-4 dage fra han sender papirerne.

3. Efter 3 uger kontakter jeg dem pr. mail og spørger om det virkelig kan være rigtigt at det skal tage så længe. Jeg får en meget sur mail tilbage om at det faktisk er MIG der skal kontakte DEM en uge efter indsendelse af papirerne, og at mine papirer forresten er afvist og har ligget hos dem i en uges tid nu. Han vil vende tilbage når han ved hvorfor de er afvist.

4.En uge efter rykker jeg igen pr. mail for svar, får en undskyldende mail tilbage for hans sidste mail, han var stresset og misforstod hvad jeg skrev. Men papirerne var afvist pga manglende førstehjælpsbevis. (som jeg havde indleveret). Jeg undrer mig meget, da vikaren jo har chekket at alt var afleveret, og at han som var ansvarlig for indsendelse af papirerne til Borgerservice da også måtte have undret sig hvis der manglede noget - ingen svar. Får besked på selv at maile førstehjælpskursuslederen om et nyt bevis.

5. Jeg tog derned i dag for at genopfriske teorien, og da jeg vil vise ham som står derned i dag at jeg har en kvittering for førstehjælpskurset falder beviset ud af den bog jeg har fra kurset. Dvs. at vikaren den dag har taget mit bevis, chekket det af på listen og lagt det ind i bogen og givet mig den tilbage...????!!! Og så er der ellers ingen der har studset over at det mangelede ved indsendelsen - AMATØRER!!!! GRRRR!!!!

Dvs. at det nu er 2,5 måned siden jeg kom nogen vegne med mit kørekort, og jeg er bare skidesur over deres inkompetence!  Men NU er papirerne endelig indsendt, og jeg har bestilt en køretime i morgen. Teoriprøven bliver indenfor de næste 2 uger, jeg får besked om dato på fredag...

Det kan godt være at jeg ikke altid er den mest chekkede person med papirer, datoer osv. - men de her folk slår fandme alt!!!

Men nu kører det, sgu! DYT DYYYYYYYT!!!!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar